Multidata-Bluegarden. Vores websites:  Mit Multidata kundeportal  |  Multidata-Bluegarden  |  Bluegarden Norge  |  Bluegarden Sverige
 

Økonomistyring og budgettering


På kurset vil deltagerne få en grundlæggende indsigt i de økonomiske forhold og økonomiske sammenhænge i en virksomhed.

Basisviden om økonomisk styring af virksomheden
Vi gennemgår de styringsredskaber, der anvendes i den økonomiske styring – herunder virksomhedens budgettering som en del af denne styring. Kurset gennemføres over to sammenhængende dage, hvor vi på første dag vil koncentrere os om økonomistyring, og på den efterfølgende dag vil vi gennemgå forskellige styringsværktøjer – herunder budgetter. Undervisningen vil veksle mellem teori og praktiske cases – og via gruppearbejde vil deltagerne få mulighed for at drøfte økonomiske sammenhænge.

Udbytte

Deltagerne vil efter kurset:

  • Forstå de økonomiske sammenhænge i forskellige virksomhedstyper
  • Være bekendt med de økonomiske beslutningsprocesser
  • Forstå de forskellige økonomi- og budgetmodeller
  • Forstå sammenhænge i virksomhedernes budgetter.

Kurset gør dig ikke til ekspert på området, men du får en grundlæggende forståelse og nogle værktøjer, du efterfølgende kan anvende.

Indhold

Økonomistyring

  • Styring af kapacitet, aktivitet og finansiering
  • De nødvendige beslutninger, der skal foretages i denne anledning
  • Anvendelsen af nøgletal i den økonomi-ske styring
  • Fordele og ulemper (begrænsninger) ved anvendelse af interne kostcentre
  • Kalkulationsprincipper
  • Økonomistyring i forskellige virksomhedstyper og brancher
  • Styring på strategisk, taktisk og operationelt niveau
  • Valg af styrings- og budgetmodeller.

Budgettering

  • Budgetprocessen
  • Budgetforudsætninger
  • Opdelinger af budgetterne
  • Sammenhænge mellem forskellige budgetter
  • Budget revision
  • Hvorledes anvendes budgetterne i din virksomhed?
  • Kan budgetterne hjælpe med at få styr på de økonomiske mål?
  • Anvendelse af budgetter som en del af den økonomiske styring.

Målgruppe

Kurset henvender sig primært til personer, der ikke har en økonomisk baggrund, men som oplever, at de i deres daglige virke har behov for at kunne forstå de basale økonomiske sammenhænge. Personer med en vis økonomisk indsigt vil også kunne få udbytte af kurset.

Forudsætninger
Kurset forudsætter ikke en forudgående indsigt i de økonomiske forhold i en virksomhed, men en generel viden om erhvervsmæssige forhold er en fordel.

 

 

Sted, dato og tid

 

2 dage

  • Hellerup:  10.-11. maj 2012 
  • Hellerup:  14.-15. november 2012

Se adresser her

 

 

Pris ekskl. moms

Kursist kr. 7.990,00

Kursist, efterår 2012: kr. 8.990,00

Klik her for at tilmelde dig kurset

Følg Multidata på:

Youtube Facebook Twitter LinkedIn