Betalt frokostpause – et overset personalegode?
Multidata gennemførte i september en kviksvar med fokus på værdien af de arbejdsgiverbetalte frokostpauser – frokostordninger dækker nemlig ikke kun fysiske rammer og selve maden.
549 virksomheder deltog i undersøgelsen, og 22 % af disse har svaret, at arbejdsgiver betaler den tid, der går til afholdelse af frokost for medarbejderne. Det svarer til, at ca. hver 5. medarbejder har betalt frokost. Vores undersøgelse dækker over 87.000 lønmodtagere –betyder det, at de 22 % svarer til godt 19.000 lønmodtagere.
Er virksomheder og medarbejdere opmærksomme på værdien af betalt frokostpause?
Omregnet i tid udgør betalt frokostpause 7 % af en 37 timers arbejdsuge. Det er dog kun de færreste virksomheder, der tager værdien i betragtning. Af de virksomheder, der betaler frokostpausen, er det hele 70 %, der ikke tager værdien i betragtning, når de sammenligner deres lønniveau med andre virksomheder.
Hvorvidt det skyldes, at virksomhederne kun sammenligner sig med andre, der har samme ordning vides ikke. Umiddelbart virker det dog mere sandsynligt, at betalt frokostpause ganske enkelt er et personalegode, mange ikke er opmærksomme på. Den tese understøttes desuden af, at omkring halvdelen af medarbejderne med frokostpause ikke er opmærksomme på værdien.
Få flere detaljer med rapporten
I den fulde rapport kan du læse om flere svar og spørgsmål, og dermed få et endnu bedre overblik. Du kan f.eks. også se gennemsnitlige tal for, hvor stor en andel af frokostordningen arbejdsgiver betaler, og hvor meget medarbejderne selv betaler. Ydermere er der information om branchekarakteristika, svar fordelt på virksomhedsstørrelse og flere detaljerede svar stillet grafisk og overskueligt op.
Ved at tilmelde dig som respondent på Multidata Kviksvar inden 11/11, kan du modtage rapporten gratis. Du kan også nøjes med at købe og læse rapporten uden at tilmelde dig. Læs mere om Multidatas Kviksvar og tilmeld dig allerede i dag. Hvis du har spørgsmål, kan du skrive til statistik@multidata.dk.