Fra systemer til mennesker - 40 års historie i Multidata
Den 1. juli 2003 blev Multidata udskilt fra PBS og samlede alle sine kompetencer under navnet Multidata A/S. I 2004 blev der sat streg under den nye strategi – at udvide Multidata's mangeårige fokus på lønsystemer til at omfatte alle aspekter omkring personaleadministration. Det gjorde vi bl.a. ved at overtage konsulentfirmaet Vidana A/S, der havde kernekompetencer inden for personaleadministration og –udvikling (Human Resource Services). I 2007 blev denne strategi også virkeliggjort uden for Danmark, da vi overtog Bluegarden A/S og dermed blev Skandinaviens absolut største leverandør af både løn- og HR-ydelser.
Den nye vision er klar: Vi vil gøre vores kunder til de mest effektive og nytænkende indenfor løn og HR. Vi hjælper arbejdsgiveren fra den første samtale, til ansættelse, barsel, ved medarbejdersamtale – ja, fra A til Z i medarbejderens liv.
Da DataLøn så dagens lys...
Det hele begyndte i 1969, hvor Multidata's første ydelse, DataLøn, så dagens lys. Allerede i 1970 klarede Multidata arbejdet for ca. 10.000 virksomheder og havde på det tidspunkt selv fået mere end 110 medarbejdere. Den positive udvikling fortsatte gennem de næste tre årtier.
Fra 1971 og frem til 2003 var Multidata et forretningsområde i PBS, der primært leverede lønsystemer til danske virksomheder. Og i 2003 havde Multidata således over 70.000 virksomheder som kunder.
Efter Multidata blev en selvstændig virksomhed, har vi indgået en række strategiske alliancer. Med disse alliancer har vi bl.a. fået adgang til Nordens mest avancerede IT-system inden for HR-administration. Det har blandt andet betydet, at vi har fået mulighed for at tilbyde vores kunder spændende nye muligheder inden for BPO (Business Process Outsourcing).
I 2005 opkøbte vi desuden lønprodukterne fra Bankernes EDB Central (BEC). De strategiske alliancer og opkøb bidrager til at bane vejen for ny vækst inden for personaleadministration og HR-outsourcing.
I 2007 opkøbte Multidata forretningsområdet for analyser af løn og kompensation af Center for Ledelse, og dermed kom Multidata et skridt tættere på visionen om at være den uundværlige samarbejdspartner for alle med personaleansvar. 2007 blev også året, hvor Multidata for alvor trådte ud over Danmarks grænser. Multidata opkøbte Bluegarden og er dermed Skandinaviens ubetinget største leverandør af løn- og HR-ydelser. Multidata udbetaler nu løn til 20 % af alle lønmodtagere i Sverige, Norge og Danmark og har ca. 80.000 erhvervskunder i Danmark.