PersonaleGuide FAQ
I arbejdet med PersonaleGuide kan der opstå en række forskellige spørgsmål. I Kundecentret besvares hver dag mange opkald fra PersonaleGuide kunder. Det viser sig, at der er en række spørgsmål, der går igen, når kunderne ringer for at få hjælp. Derfor har vi nedenfor gengivet nogle hyppigt stillede spørgsmål til Kundecentret og det tilhørende svar. Har du i øvrigt spørgsmål om PersonaleGuide, er du velkommen til at ringe til Kundecentret på telefon 72 27 90 16.
Sådan afmelder du ...
Spørgsmål: "Hvordan afmelder jeg mit abonnement på PersonaleGuide?"
Svar: Ved at logge på Personaleguide via www.personaleguide.dk/start, kan du i toppen af siden vælge 'Abonnement' og herefter 'Afmeld abonnement'.
Sådan ændrer du stamdata
Spørgsmål: "Hvordan ændrer jeg stamdata?"
Svar: Ved at logge på Personaleguide via www.personaleguide.dk/start, kan du i toppen af siden vælge 'Abonnement' og herefter 'Stamoplysninger'. Herinde kan du ændre:
- Kontaktperson
- E-mail adresse
- Telefonnummer
- Antal medarbejdere og brugere
- Kontonummer
- Tilmelde og framelde nyhedsbrevet.
Hvis du ønsker at ændre postadresse, bedes du kontakte Multidata via mail til personaleguide@multidata.dk.
Ansættelser
Spørgsmål: "Jeg har ansat en ny medarbejder. Skal jeg udarbejde en ansættelseskontrakt?"
Svar: Der er to uafhængige situationer, hvor medarbejderen ikke har krav på et ansættelsesbevis:
- Hvis den gennemsnitlige arbejdstid er mindre end 8 timer pr. uge eller
- Hvis ansættelsesperioden er aftalt til ikke at være mere end 1 måned.
Selvom du ikke har pligt til at udarbejde en ansættelseskontrakt, er det en god idé at udfylde en sådan, så du og din medarbejder har på skrift, hvad I har aftalt.
Du kan læse mere på www.personaleguide.dk/start omkring ansættelseskontrakter og –beviser på PersonaleGuide under menupunktet "Ny medarbejder" og underpunktet "Ansættelsesvilkår og kontrakter" samt finde skabeloner til ansættelseskontrakter.
Ferieforhold
Spørgsmål: "Har mine medarbejdere krav på feriefridage?"
Svar: Dine medarbejdere har krav på feriefridage, hvis de er omfattet af en overenskomst, hvoraf det fremgår, eller hvis det fremgår af den enkelte medarbejders ansættelseskontrakt.
Du kan læse mere om administration og regler for dine medarbejderes ferie på www.personaleguide.dk/start under menupunktet "Ferieforhold".
Spørgsmål: "Skal medarbejderne have løn, hvis de holder fri jule- og nytårsaftensdag?"
Svar: Juleaftensdag og nytårsaftensdag er almindelige arbejdsdage, idet de ikke er omfattet af helligdagslovgivningen.
Arbejdsgiveren og medarbejderne kan indgå en aftale om hel eller delvis betalt fridag, hvis I ikke har en overenskomst eller lignende, der siger andet.
Vi kan anbefale dig at benytte vores personalehåndbog, som findes på www.personaleguide.dk/start under menupunktet ”Medarbejderforhold” og underpunktet ”Medarbejderpolitik”, hvor du kan få hjælp til at beskrive virksomhedens politik, eksempelvis vedrørende ferie og frihed omkring jul og nytår.
Fratrædelse
Spørgsmål: "Min medarbejder fratræder - skal jeg betale for G-dage?"
Svar: Når du afskediger en medarbejder, er du forpligtet til at betale dagpengegodtgørelse til medarbejderen for 1. og 2. ledighedsdag, hvis
- medarbejdere er medlem af en A-kasse på fratrædelsesdagen, og
- medarbejderen har arbejdet hos dig i 74 timer, inden for de seneste 4 uger før fratrædelsen.
Du skal dog ikke betale 1., 2. og 3. ledighedsdag, hvis medarbejderen
- begynder at arbejde hos en anden arbejdsgiver den følgende arbejdsdag
- er syg eller holder ferie på ledighedsdagene
- selv er skyld i arbejdsophøret
- går direkte på pension.
Du kan læse mere om G-dage på www.personaleguide.dk/start under menupunktet "Fratrædelse" og underpunktet "Opsigelse og fratrædelse".
Medarbejderforhold
Spørgsmål: "Graviditets-, barsels-, fædre- og forældreorlov? Hvad har forældrene ret til?"
Svar: Ifølge loven har moderen ret til 4 ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fødslen. Faderen har ret til 2 ugers barselsorlov efter fødslen, eller inden for de første 14 uger efter fødslen, efter aftale med arbejdsgiveren. Derudover har forældrene individuel ret til 32 ugers forældreorlov (hver). Faderen har mulighed for at begynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen. Har firmaet ikke nogen aftale om udbetaling af løn- eller overenskomst, som bestemmer, at der skal udbetales løn under orlov - er lønmodtageren udelukkende berettiget til dagpenge fra sin bopælskommune. Du kan læse mere om orlovsperioder på www.personaleguide.dk/start under menupunktet "Medarbejderforhold" og underpunktet "Orlov".