JEG LÆRTE AT BRUGE SYSTEMET PÅ EN TIME
|
![[none]](~/media/Multidata/dk/fotos/cases/case_vernon_sport.ashx)
|
|
|
|
DATALØN ER:
- Et fleksibelt og sikkert lønsystem, der er let at arbejde med
- Altid opdateret efter gældende love og regler – helt uden ekstra omkostninger for dig
- Hjælp til en sikker opstart og adgang til professionel rådgivning.
BAG OM VERNON SPORT APS:
BRANCHE: Engrosvirksomhed (sportsudstyr og tøj)ANTAL ANSATTE: 20 fastansatte
VALGT LØSNING: DataLøn
Download kundehistorien som PDF
|
|
Regnskabschefen hos Vernon Sport har kun lovord til overs for DataLøn, som virksomheden nu benytter på sjette år. Med DataLøn bruger de kun to timer om måneden på at lave løn til 20 medarbejdere, og så er lønsystemet oven i købet billigt.
Popmusik strømmer via højtalere ud i kontorerne hos Vernon Sport. Det samme gør roserne til DataLøn fra regnskabschef Søren Henningsens mund. ”DataLøn fungerer super godt. Det er nemt bygget op, og når vi laver løn til de fastlønnede medarbejdere, er det nærmest bare et tryk på knappen, så er lønnen lavet ” siger han med et smil og tilføjer, at DataLøns ’vis’-funktion gør det let at kontrollere lønsedlen, inden den printes ud til medarbejderen.
Søren Henningsen har kun været ansat et halvt års tid hos Vernon Sport, men har tidligere arbejdet med regnskab i forlagsbranchen. Her var han på et tidspunkt med til at starte DataLøn op fra grunden, og i den forbindelse var han i kontakt med Multidatas kundecenter. ”Kundekonsulenten gav mig en times kursus over telefonen, hvilket var tilstrækkeligt til, at jeg kunne lære at bruge systemet. Det er rimelig imponerende, ” siger regnskabschefen.
NÆSTEN 100 PROCENT OPPETID
DataLøn er ikke bare brugervenligt, det er også pålideligt. ”DataLøn virker altid, og oppetiden må være i nærheden af 99,95 procent. De få gange hvor systemet har været nede, har vi ventet en time, så har det fungeret igen, ” fortæller han. Det er derfor ikke Søren Henningsen, der kimer Multidatas kundecenter ned, når DataLøn en sjælden gang ikke fungerer. Erfaringsmæssigt ved han nemlig, at Multidata er hurtige til at reagere på nedbrud, og at systemet derfor hurtigt er oppe igen.
LET OG BILLIGT AT VÆRE DATALØN KUNDE
Ind i mellem ændrer de lovmæssige krav til løn sig. I et egenudviklet lønsystem betyder det tid og penge til programmøren. ”Hos Multidata får man det hele serveret, og det er billigt,” pointerer Søren Henningsen. Han ser det som en stor fordel, at DataLøn automatisk bliver opdateret, når kravene ændrer sig. ”Med DataLøn skal vi ikke ud og have fat i en ekstern leverandør, der kan implementere ændringerne, når de lovmæssige krav til løn ændrer sig. Med Multidata sker det helt automatisk, og vi slipper stort set for at forholde os til ændringerne, når grundlaget hele tiden er opdateret,” forklarer han. Og endelig er prisen for DataLøn også attraktiv. ”Vi bruger samlet set 10.000 kroner om året på administration af løn til Vernon Sports 20 ansatte. Det kan man ikke sige er meget,” understreger regnskabschefen tilfreds.
E-ARKIV GIVER OVERBLIK
Vernon Sport abonnerer også på tillægsydelsen e-arkiv. Med e-arkiv har de fuldt overblik over, hvad der ligger af gamle lønsedler, statistikker og bogføringsbilag. ”Jeg sidder faktisk i øjeblikket og laver en rå-opgørelse, hvor jeg skal tre år tilbage i tid, og så er det rart, at det hele er samlet i e-arkivet,” forklarer Søren Henningsen. Han fremhæver især søgemulighederne i e-arkiv, der gør det muligt at søge data på kryds og tværs i systemet. ”Med e-arkiv kan man for eksempel søge på den enkelte medarbejder, og så kommer alle de papirer, der vedrører medarbejderen frem,” uddyber han.
Endelig har Vernon Sport også valgt at tilmelde sig e-boks, der gør det muligt at lave elektroniske lønsedler til medarbejderne. E-boks er dog endnu ikke slået igennem i virksomheden, hvor de fleste medarbejdere stadig foretrækker at få udleveret deres lønsedler i papirform.
VIL DU VIDE MERE?
Har du spørgsmål eller behov for sparring, er du velkommen til at kontakte os på salg@multidata.dk eller tlf. 72 25 90 19. Du kan også læse mere om DataLøn på www.multidata.dk/datalon.