Hvad er løn?
Et kursus hvor deltagerne får
-
kendskab til de grundlæggende principper for løn
-
indsigt i hvordan lønnen beregnes
-
overblik over de forskellige lønbegreber
-
klarhed over lovmæssige og overenskomstmæssige forpligtelser
Kursets formål
Formålet med kurset er at give nye virksomhedsejere samt nye lønmedarbejdere mulighed for at tilegne sig den fundamentale viden om løn.
Deltagerne vil efter kurset være bekendt med de forskellige lønbegreber, samt sammenhænge og forpligtelser overfor de relevante myndigheder.
Hvem bør deltage
Nye virksomhedsejere samt nye lønmedarbejdere, som ikke tidligere har beskæftiget sig med løn.
Deltagelse på kurset kræver ingen særlige forudsætninger.
Kursets indhold
-
Reglerne for beregning og afregning af SKAT, Arbejdsmarkedsbidrag og ATP
-
E-indkomstregistret og dets formål
-
E-skattekort
-
Krav til lønsedlen
-
Feriepengeforpligtelsen
-
De forskellige overenskomsters indflydelse på lønnen
-
Pensionsordninger
Kursets form
Undervisningen gennemføres som en kombination af instruktørindlæg, diskussioner og praktiske øvelser.
Kursets varighed og pris
Kurset varer fra kl. 9.00 – kl. 12.00.
Kurset koster kr. 1.145,- ekskl. moms
Tilmelding
Hvis datoen ikke har et tilmeldingslink, er kurset overtegnet. Kontakt Kursusadministrationen på telefon 72 27 90 02, hvis du ønsker at blive skrevet på venteliste.