Multidata-Bluegarden.  Vores websites: Multidata-Bluegarden |  Multidata Danmark |  Bluegarden Norge |  Bluegarden Sverige
Til forsiden
SøgForsideOversigtPrintKontaktEnglish
Log ind Online produkter
Virksomheden bag bl.a. DataLøn, MultiLøn og PersonaleGuide.Her finder du de seneste nyheder fra Multidata.Her kan du som eksisterende kunde finde alt inden for service og support.Vores løn- og HR-løsninger spænder bredt, og de har alle til formål at løse virksomhedens administrative udfordringer.Vi tilbyder løsninger, der kan hjælpe dig med at håndtere dine løn- og personaleadministrative opgaver. Gevinsten for dig er mere tid til din kerneforretning.Vi er klar til at give dig den nødvendige viden om DataLøn og MultiLøn, men tilbyder også generelle kurser inden for løn- og personaleadministration.Særlig information for pengeinstitutter, erhvervsservice-virksomheder, revisorer og lønpartnere.
 















4500 firmaer har gavn af udliciteret lønfunktion

Multidatas salgs- og marketingdirektør Søren Lindholm Hansen har i Børsen d. 2. oktober skrevet følgende kommentar til indlægget "Er outsourcing af lønfunktionen løsningen?"

I Børsen 24. september spørger Tonny Drevfors fra Valcon, om det kan betale sig for virksomheder, at outsource deres lønfunktion.

Nej, svarer Tonny Drevfors og tager udgangspunkt i et regnestykke, der viser, at kun 25 pct. af den tid, lønmedarbejderne bruger, går til lønnen, mens 75 pct. af tiden bruges på fejlretning, forvirring over ansvarsfordeling og utidssvarende processer. Ifølge konsulenten er løsningen ligetil: I stedet for at outsource den ressourcetunge lønfunktion, bør man investere i en grundig procesgennemgang.

Men det er en misforståelse, hvis nogen tror, at outsourcing af løn er en engangsforestilling. Outsourcing foretaget på en professionel og saglig måde er en kontinuerlig optimeringsproces mellem samarbejdspartnerne. Derfor er outsourcing i sig selv også en optimering af de interne processer - helt på linje med intern procesoptimering. Og der følger en række klare fordele med:

Firmaet sparer indkøb og drift af systemer. Systemer, der kræver konstant vedligeholdelse i forbindelse med eksempelvis opdateringer eller ændringer i lovgivningen.

Firmaet vinder fleksibilitet i personalesammensætningen, da der ikke er behov for interne specialister til de outsourcede funktioner. Ved at outsource kan firmaet med andre ord frigøre ressourcer til sin kerneydelse.

Vores erfaring med outsourcing af netop løn er nemlig, at vores kunder i løbet af kort tid opnår markant forbedrede fejlmargener. Ikke fordi virksomhedens lønmedarbejdere ikke er dygtige, men fordi processerne er automatiserede - og løbende bliver optimeret af eksperter på området. Firmaet sparer både tid og penge. Det vidner vores 4500 løn-outsourcende kunder om.