Ændring af tidspunkt for afregning af A-skat og AM-bidrag i DataLøn
Fra den 1. januar 2010 skal en række virksomheder ændre tidspunktet for angivelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag. Ændringen medfører, at A-skat og AM-bidrag fremover skal angives og indbetales:
-
den sidste bankdag i måneden i stedet for den 10. i den efterfølgende måned
-
den 10. i efterfølgende måned i stedet for den sidste bankdag i måneden.
Det betyder, at du skal ændre registreringen i DataLøn.
Hvis du har modtaget information om ændringen fra SKAT i november 2009, skal du huske at foretage ændringen i DataLøn. Hvis du indberetter løn via:
-
DataLøn internet, kan du indberette ændringen via ikonet 'Arbejdsgiver', faneblad 'Øvrige oplysninger', menupunktet 'Fremrykket overførsel af A-skat'. Her skal du vælge punktet 2 'Privat eller amtskommunal virksomhed'
-
via DataLøn blanket, skal du udfylde blanketten 'Arbejdsgiver - ændring af oplysninger DA119' og sætte kryds ved punkt 4 i feltet 'Fremrykket overførsel af A-skat for privat eller amtskommunal virksomhed'.
Ændringen vil få virkning for den A-skat m.v., der indeholdes fra og med den lønkørsel, hvor ændringen af arbejdsgiveraftalen behandles. Vi anbefaler derfor, at du indsender ændringen, efter du har udbetalt den sidste løn med disposition i/for 2009. Du skal senest gøre det sammen med den første lønbehandling vedrørende januar 2010.
Vi kan tilbyde at foretage ændringen for dig - det koster kr. 60,25 ekskl. moms. Du kan bestille ændringen via "Ændringer - arbejdsgiver". Husk at oplyse, at du ønsker fremrykket angivelse og indbetaling af A-skat og AM-bidrag.
|
|