Multidata-Bluegarden.  Vores websites: Multidata-Bluegarden |  Multidata Danmark |  Bluegarden Norge |  Bluegarden Sverige
Til forsiden
SøgForsideOversigtPrintKontaktEnglish
Log ind Online produkter
Virksomheden bag bl.a. DataLøn, MultiLøn og PersonaleGuide.Her finder du de seneste nyheder fra Multidata.Her kan du som eksisterende kunde finde alt inden for service og support.Vores løn- og HR-løsninger spænder bredt, og de har alle til formål at løse virksomhedens administrative udfordringer.Vi tilbyder løsninger, der kan hjælpe dig med at håndtere dine løn- og personaleadministrative opgaver. Gevinsten for dig er mere tid til din kerneforretning.Vi er klar til at give dig den nødvendige viden om DataLøn og MultiLøn, men tilbyder også generelle kurser inden for løn- og personaleadministration.Særlig information for pengeinstitutter, erhvervsservice-virksomheder, revisorer og lønpartnere.
 

































Årsskiftet 2009-2010 i MultiLøn Finans

For at sikre at I kommer bedst muligt gennem årsskiftet med færrest mulige ressourcer, har vi i vedhæftede vejledning samlet en række nyttige informationer. Samtidig får I et overblik over de lovgivningsmæssige ændringer, som er væsentlige at forholde sig til, når man arbejder med løn og personale.

Hvis I har spørgsmål, er I altid meget velkomne til at kontakte Kundecenter MultiLøn Finans på telefon 72 27 90 29.

Nye eSkattekortoplysninger for 2010

SKAT har i løbet af oktober måned fremsendt eSkattekortoplysninger for 2010.

  • De modtagne eSkattekort er opdateret på skærmbillede 166596 'Oversigt eSkattekort' samt på den enkelte medarbejder på 166733 'Skatteoplysninger'. De nye eSkattekort har ikraft dato den 1. januar 2010
   

Supplerende eIndkomstoplysninnger

  • Indberetning af supplerende oplysninger til eIndkomst skal registreres på billede 166768/166769 'Oversigt Supplerende eIndkomstoplysninger'
  • Indberetning af supplerende eIndkomstoplysninger skal foretages i den lønperiode oplysningerne vedrører. Registreringen skal være aktiv slut lønperiode (f.eks. 01/10-2009-31/10-2009). Registreringen skal være tastet senest på dagen for lønkørslen
  • Vær opmærksom på, at der kun fremsendes supplerende eIndkomstoplysninger, såfremt der foretages lønindberetning til eIndkomst
  • Skærmbillede 166734/166735 'Oversigt diverse årsoplysninger' anvendes kun af grønlandske banker. Indtastede oplysninger for disse banker vil blive indberettet til SKAT.
   

Automatisk rykning af medarbejdere

  • MultiLøn Finans foretager automatisk rykning af medarbejdere, der på skærmbillede 166232/166732 har 'J' til automatisk oprykning og ikke er på sluttrin. De ændrede lønoplysninger træder ikraft den 1. januar 2010
  • Rykning dokumenteres på liste FL027X, hvis listen er tilmeldt på skærmbillede 166590
  • Bemærk: vi foretager ikke automatisk rykning, såfremt der på skærmbillede 166732 er registreret slutdato den 31. december eller senere.
   

Sidste dag for lønbehandling med lønperiode 2009

  • I forbindelse med indførsel af eIndkomst i 2008 og indberetninger hertil, er det ikke længere tilladt at udbetale løn med lønperiode i gammelt år og med dispositionsdato i nyt år. Det er derfor ikke muligt i MultiLøn Finans at foretage en lønbehandling efter 3. sidste bankdag.
  • Vær derfor opmærksom på at den sidste kørselsdag for lønbehandlinger vedrørende indkomståret 2009 i år vil være den 28. december 2009.
   

Inden kørsel af forudløn for januar

  • Vær opmærksom på, at eventuelle variable lønarter (inkl. decentrale lønarter) vil blive medtaget i januarlønnen, såfremt de er godkendt inden kørsel af januarløn, og såfremt ikrafttrædelsesdatoen ligger før eller i lønperioden
  • Hvis lønarterne vedrører år 2009, kan man vælge at vente med at godkende/indberette lønarterne, indtil januarlønnen er kørt. Og derefter kan man vælge at:

- køre variable lønarter, som separatløn på berørte medarbejdere (lønperiode skal være december 2009) - eller
- vende lønkoden fra forud til bagud samt ændre kørselsdatoen
- Husk at rette lønkoden tilbage igen, ligesom den automatisk dannede lønkode med ikrafttrædelse den 1. januar.2010 skal ændres til forudbetalt

  • For begge modeller gælder det, at kørselsdagen senest 3. sidste bankdag skal overholdes.
   

Tilskrivning af omsorgsdage

  • Den 30. december 2009 foretager MultiLøn Finans automatisk tilskrivning af omsorgsdage for det nye år. Tilskrivningen foretages for de medarbejdere, der er tilknyttet en overenskomst med omsorgsdage
  • Tilskrivning af antal omsorgsdage beregnes i forhold til antal arbejdsdage pr. uge, som er registreret på skærmbillede 166732
  • Tilskrevne omsorgsdage dokumenteres på liste FL034X, hvis den er tilmeldt på billede 166590 senest på kørselsdagen.
   

6. bankdag i nyt år - den 11. januar 2010

Den 11. januar 2010 afslutter MultiLøn Finans år 2009 og dermed også december måned. Derfor skal I senest den 11. januar 2010 huske at:

  • Registrere samt godkende afholdte omsorgsdage for 2009
  • Husk registreringerne skal være godkendte for at undgå udbetaling af restomsorgsdage
  • I aftenajourføringen danner MultiLøn Finans variable lønarter til udbetaling af restomsorgsdage for 2009
  • Lønarterne dokumenteres på liste FL026X, såfremt den er tilmeldt på billede 166590 senest på kørselsdagen.
  • Regulere flex-, afspadserings- og feriebank-saldo for 2009
  • MultiLøn Finans overfører samtidig flex-, afspadserings- og feriebank-saldo, således at beregnet rest for 2009 flyttes til optjent for år 2010.
   

Kørselsdag for januar bagud og februar forud

  • Inden lønbehandling for januar bagud og februar forud skal I huske at rette i de automatisk dannede lønarter til udbetaling af restomsorgsdage for 2009, hvis det er relevant for jer
  • Lønarter til udbetaling af restomsorgsdage for 2009 medtages i bagudløn for januar 2010 og forudløn for februar 2010.
 

Procedure for fratrædelse af funktionærer pr. 31. december

I forbindelse med at en funktionær fratræder pr. 31. december, er det nødvendigt at anvende en anderledes fratrædelsesprocedure, end den normale procedure som anvendes i løbet året. Denne fratrædelsesprocedure skal sikre, at I overholder de gældende regler fra SKAT vedr. udbetalinger til medarbejderkonto der skal beskattes i indkomståret.

  • Der skal registreres fratrædelsesdato på medarbejder på skærmbillede 166737 - inden den normale løn for januar måned køres
  • Der registreres 'N' på feltet 'udbetaling af restomsorgsdage' på skærmbilledet - da udbetaling af evt. restomsorgsdage skal udbetales manuelt ved fratrædelse pr. 31. december.
 

Senest 3. sidste bankdag - den 28. december 2009

Senest den 28. december 2009 skal der foretages:

  • En udbetaling af det overenskomstbestemte ferietillæg og evt. restomsorgsdage
  • En udbetaling af alle variable lønarter f.eks. udbetaling af overarbejde, befordringsgodtgørelse, afspadsering
  • En udbetaling af alle variable lønarter inkl. udbetaling af ferietillæg og evt. restomsorgsdage via en separat lønkørsel. Den separate løn skal være til disposition på medarbejderkonto senest den sidste bankdag i året dvs. den 30. december.

Senest 3. bankdag i nyt år 2010

  • Senest 3. bankdag i det nye skatteår (men ikke før 1. januar), skal der foretages en feriepengeberegning via skærmbillede 166783
  • Lønperioden skal være 1. december - 31. december og her udvælges de lønarter, som skal danne grundlag for feriepengeberegningen
  • Det er vigtigt, at der vælges 'N' i feltet 'Ferietillæg OK' - da ferietillægget er udbetalt manuelt i separat lønkørsel ultimo 2009
  • Feriepengegodtgørelsen bliver afregnet til Feriekonto eller konto i banken (samme procedure som den normale procedure). Via den indberetning som MultiLøn Finans foretager til eIndkomst, vil denne afregning blive beskattet i gammelt år.
 

Skattereform 2010 - vækst, klima, lavere skat

Som følge af skattereformen ændres en række skatteregler. De fleste træder i kraft i 2010, og enkelte i 2011 og 2012.

  • Medarbejderobligationer

- Ordningen, hvorefter virksomheder og selskaber har haft mulighed for skattefrit at tildele medarbejdere obligationer, ophæves fra 2010

  • Andre personalegoder
  • Ny Multimediebeskatning indføres fra 2010
  • Indeholdelsesprocenten ved manglende skattekort nedsættes fra 60 % til 55 % - gældende fra 2010
  • Loft på kr. 100.000,- indføres for indbetalinger til rateordninger og ophørende livrenter. Ændringerne gælder fra og med indkomståret 2010

- Der indføres ikke en overvågning af dette i MultiLøn Finans.

  • Beskatningsgrundlaget for fri bil bliver suppleret med et nyt miljøtillæg. Miljøtillægget indføres fra 1. januar 2010.
 

Der indføres fra 2010 en ny beskatning af multimedier

Der indføres fra 2010 en beskatning af multimedier, der står til rådighed for privat brug. Det betyder, at man bliver beskattet samlet af:

  • fri telefon - tidligere ordning på fri telefon udgår
  • pc
  • internetforbindelse

således, at man skal beskattes af kr. 3.000,-. (2010-niveau) pr. år, hvis man får stillet én, to eller alle tre goder til rådighed for privat brug.

  • Den nye multimediebeskatning medfører at ordningen 'Fri telefon' udgår
  • Der er oprettes en ny beregningskode 'MEDIESKAT', som skal anvendes på multimedielønarter. Beregningskoden tilknyttes på skærmbillede 166551 'Oprettelse af lønarter'
  • Værdi til multimediebeskatningen er A-skattepligtigt personalegode, og skal indberettes til felt 0020
  • Beløbet følger lønindberetning og skal med i beløbet i felt nr. 0013
  • Medarbejdere som er omfattet af gyldig fritagelsesattest (E101) kan fritages for AM- bidrag. I disse tilfælde skal beløbet med i felt 0014
  • Der skal indberettes pr. påbegyndt måned, hvor godet er stillet til rådighed. Kr. 250,- pr. måned i 2010
  • Indberetning til værdi af fri telefon (felt 0054) udgår pr. 1. januar 2010.
 

Andre personalegoder

  • Andre personalegoder der ikke er selvstændigt nævnt, f.eks. fri avis, fri børnepasning, frit tog- og buskort mv. samt AM-bidragsfri B-indkomst - jf. dog LL § 16, vedr. direktører mfl. - skal indberettes til felt nr. 0055 (rubrik 55) i eIndkomst.
    Personalegoder skal indberettes med værdien. Gældende fra 1. januar 2010.
  • Værdi af fri bil til rådighed inkl. det nye miljøtillæg skal indberettes til felt 0019. Bruttobeløbet, dvs. værdien af fri bil før A-skat og AM-bidrag, skal også med i felt nr. 0013 el. 0014.
 

Indberetning til eIndkomst

  • Der foretages indberetning fra MultiLøn Finans, hver gang I kører løn

- Hvis dispositionsdato ligger i en anden måned end lønperiode, indberettes og afregnes der til SKAT i dispositionsmåneden

  • Der kan foretages en rettelse af en indberetning ved at:

- Tilbageføre lønsedlen. Derefter køres en ny korrekt lønkørsel.
- Vær opmærksom på at SKAT afviser indberetningerne, hvis en periode bliver negativ
- Vi anbefaler at foretage en afstemning og evt. manuelt taste de manglende indberetninger via eIndkomst.

 

eSkattekort og abonnement

  • Ved oprettelse af en ny medarbejder skal der altid rekvireres et eSkattekort på skærmbillede 166744 

- Rekvirering medfører, at der oprettes et abonnement hos SKAT, således at SKAT kan modtage indberetninger til eIndkomst

  • Anmodning om skatteoplysninger samles og sendes til SKAT kl. 14:00 og 17:00

- Det forventes, at SKAT returnerer nye eSkattekort inden for en time

  • Hvis en medarbejder ønsker at forhøje sin trækprocent, skal dette foretages på skærmbillede 166732. I feltet skal den ønskede procentforhøjelse tastes.
 

Nye regler for indberetning til ATP Livslang Pension

Fremover vil ATP automatisk modtage oplysninger om de ansatte (inkl. Barsel.dk) fra eIndkomst. Det betyder, at ATP hvert kvartal opkræver ATP-bidrag på grundlag af den indberetning, som er foretaget til eIndkomst.

 

Ingen øvre aldersgrænse for ATP-bidraget

Fra 1. januar 2010 vil den øvre aldersgrænse for betaling af bidrag til ATP blive fjernet. Dette betyder, at der også skal betales ATP-bidrag for de ansatte, der fortsætter med at arbejde, selvom de får pension.

 

Nye regler for afregning til ATP Livslang Pension

  • Som følge af at ATP pr. 1. januar 2010 modtager medarbejderoplysninger fra eIndkomst, ændrer ATP indbetalingsfristerne gældende fra 4. kvartal 2009
  • Fremover er det ikke muligt at foretage manuel afregning til ATP. Dette medfører at det ikke længere er muligt at vælge 'manuel afregning' til feltet 'afregningskode' på skærmbillede 166520 'Faste Oplysninger Virksomhed' og skærmbilledet 166601 'Firmaoplysninger'

Kvartal

Forfaldsdato

Sidste betalingsfrist

4. kvartal 2009

1. februar 2010

7. februar 2010

1. kvartal 2010

1. maj 2010

7. maj 2010

2. kvartal 2010

1. august 2010

7. august 2010

3. kvartal 2010

1. november 2010

7. november 2010

4. kvartal 2010

1. februar 2011

7. februar 2011

  • Hvis betalingsfristen falder på en lørdag eller søn- og helligdag, er sidste frist for betaling den først følgende hverdag.
 

Statistik - nye DISCO-koder pr. 1. januar 2010

Fra 1. januar 2010 skal oplysninger, der opsamles til statistik, klassificeres i henhold til DISCO-08 og indberettes i den nye indholdstype IP0350.

  • Arbejdsfunktion IP 0300 erstattes af IP 0350
  • De nye DISCO-koder skal tastes på skærmbillede 166731 i feltet 'arb. funk'
  • På I*Net under menupunktet 'Information' vil I under fanebladet 'Systeminformation' modtage oplysninger om, hvilke medarbejdere I selv skal ændre.
  • Alle DISCO koderne skal være rettet til senest d. 30. december 2009, for at undgå fejl i indberetningerne til FA og Danmarks Statistik.
  • MultiLøn Finans indberetter begge arbejdsfunktionskoder til statistik både for 2009 og 2010.
 

Nyttige links

Det er muligt at finde mere information om de relevante områder på nedenstående links:

- Indberetning - find DISCO 08 - http://indberetning.da.dk

 

Kontakt os

Hvis I har spørgsmål til ovenstående, er I velkomne til at kontakte Kundecenter MultiLøn Finans på telefon 72 27 90 29 eller via www.multidata.dk/mlfkontakt.