Årsskiftet 2009/2010 i MultiLøn Erhverv
Her finder du vigtig information om årsskiftet i MultiLøn Erhverv. Du kan desuden finde en guide til årsskiftet i MultiLøn Erhverv under 'Vejledninger og releasedokumenter'.
Tilbyd dine medarbejdere overblik med 'Årstotal pr. medarbejder'
Som arbejdsgiver kan du tilbyde dine medarbejdere et overblik over årets lønaktivitet. Med listen 'Årstotal pr. medarbejder' modtager hver medarbejder en udskrift, som viser hvad du har lønbehandlet til den enkelte medarbejder gennem året. Udskriften indeholder alle de tal, du som arbejdsgiver har indberettet i løbet af 2009.
Du kan bestille udskriften i kørsel 10913 - årets sidste kørsel. Prisen for udskrift af 'Årstotal pr. medarbejder' er kr. 9,94,- pr. medarbejder.
Udskriften kommer med materialet i den 13. kørsel og vil være i samme størrelse som et lønbrev. Hvis jeres virksomheds logo er oprettet i MultiLøn Erhverv, vil udskriften indeholde dette logo.
Har du valgt e-Boks eller direkte forsendelse, sendes 'Årstotal pr. medarbejder' også på denne måde.
53 uger i 2009
Året 2009 har 53 uger. Det har betydning for de virksomheder, der har lønudbetaling hver 14. dag.
I MultiLøn Erhverv kører alt videre med udbetaling hver 14. dag. Det betyder, at hvis du i år har udbetalt løn i lige uger, vil du i 2010 udbetale i ulige uger. Hvis der f.eks. er udbetaling i uge 52 bliver næste udbetaling i uge 1 i 2010. Det samme gør sig gældende, hvis du udbetaler i ulige uger - da vil den sidste udbetaling ske i uge 53 og den første udbetaling ske i uge 2 i 2010.
Tidsfrister for kørsel 10912, 20950 og 40951
Al lønbehandling vedrørende indkomståret 2009 skal være afviklet og afregning skal være godkendt senest den 29. december 2009 kl. 11:00.
Af hensyn til eIndkomst er det ikke muligt at ændre i dispositionsdatoer til nyt år. Udbetaling med dispositionsdato i 2010 vedrører indkomståret 2010.
Tidsfrist for 13. lønkørsel
Sidste frist for afvikling af den 13. lønkørsel er den 29. december 2009 kl. 11:00. Det vil ikke være muligt at starte den 13. lønkørsel efter den 29. december 2009.
Skattereformen
Du kan læse mere om, hvordan skattereformen håndteres i MultiLøn Erhverv i Guide til årsskiftet i MultiLøn Erhverv 2009.