Multidata-Bluegarden.  Vores websites: Multidata-Bluegarden |  Multidata Danmark |  Bluegarden Norge |  Bluegarden Sverige
Til forsiden
SøgForsideSe en oversigt over indholdet på multidata.dkSe kontaktinformationerEnglish version
Log ind Online produkter
Virksomheden bag bl.a. DataLøn, MultiLøn og PersonaleGuide.Her finder du de seneste nyheder fra Multidata.Her kan du som eksisterende kunde finde alt inden for service og support.Vores løn- og HR-løsninger spænder bredt, og de har alle til formål at løse virksomhedens administrative udfordringer.Vi tilbyder løsninger, der kan hjælpe dig med at håndtere dine løn- og personaleadministrative opgaver. Gevinsten for dig er mere tid til din kerneforretning.Vi er klar til at give dig den nødvendige viden om DataLøn og MultiLøn, men tilbyder også generelle kurser inden for løn- og personaleadministration.Særlig information for pengeinstitutter, erhvervsservice-virksomheder, revisorer og lønpartnere.
 













































header 4
Februar 2010, nr. 2


Multidatas lønsystemer afregner automatisk ATP-bidrag

Har du modtaget en opkrævning fra ATP, bør du se bort fra den. Multidata har indgået en aftale med ATP om, at de ikke skal udsende opkrævninger til virksomheder, der bruger et af Multidatas lønsystemer.

På trods af denne aftale har nogle af Multidatas kunder alligevel modtaget en opkrævning fra ATP. ATP og Multidata har i et samarbejde forsøgt at finde baggrunden for disse opkrævninger. Alt tyder p.t. på at fejlen skyldes brug af 'TastSelv' på SKATs website; når en virksomhed anvender 'TastSelv' glemmer ATPs system, at øvrige data er indrapporteret af et lønsystem fra Multidata.

Hvis du har indrapporteret data via 'TastSelv', og det giver anledning til en ekstra indbetaling af ATP-bidrag, vil ATP efterfølgende udsende en rykker. Hvis du har betalt opkrævningen på ATP-bidraget, vil ATP snarest muligt returnere det for meget indbetalte beløb til virksomhedens nemkonto.

Baggrund
For virksomheder, der ikke anvender et lønbureau og et lønsystem med automatisk afregning af ATP-bidrag (som Multidata), har ATP med virkning fra 4. kvartal 2009 ændret procedure vedr. opkrævning af ATP-bidrag (og kun ATP-bidrag). Fremover vil ATP udsende opkrævninger via PBS med et kendt krav, idet ATP modtager relevante data fra eIndkomst.

Tidligere udsendte ATP opkrævninger, hvor virksomheden selv skulle oplyse beløbets størrelse. Det er denne omlægning, der har medført, at betalingstidspunktet er rykket til den 7. i anden måned efter det kvartal, der opkræves for. Dvs. den 7. februar 2010 vedr. ATP-bidraget for 4. kvartal 2009.

Den nye betalingsfrist er også gældende for virksomheder, der benytter lønsystemer med automatisk afregning af ATP-bidrag. Multidata sørger for, at vores lønsystemer automatisk overfører ATP-bidrag til tiden.