Beskrivelse af de forskellige lønblanketter
Nedenfor har vi beskrevet de blanketter du skal bruge til indberetning af løn.
|
|
Blanket DA119
|
|
|
|
|
|
|
Arbejdsgiver, ændring af oplysninger DA119
Denne blanket bruger du inden den første lønkørsel, hvis du for eksempel ønsker 0-angivelse til SKAT eller indberetning af lønstatistik til arbejdsgiverforening. Du skal kun udfylde blanketten en gang, da vi gemmer oplysningerne. Ønsker du på et senere tidspunkt at ændre virksomhedens stamoplysninger, skal du sende en ny blanket.
Lønmodtager, oprettelse/ændring DA02
Du skal udfylde en blanket for hver lønmodtager. Ligesom med 'Arbejdsgiver - ændring af oplysninger DA119', skal du kun udfylde blanketten én gang, da vi gemmer oplysningerne.
På blanketten skal du bl.a. oplyse lønmodtagerens personoplysninger, ATP-kode og skattekorttype.
Lønmodtager - automatisk udbetaling af fast løn eller fortrykte lønfelter på lønlisten DA22
Har du lønmodtagere, der får udbetalt fast løn, uden nogen former for variable tillæg eller fradrag, kan du ved hjælp af denne blanket bede os om automatisk at udbetale løn til vedkommende, indtil du sender ændringer på en ny blanket. Blanketten bruges desuden til at få timesatser og fast løn fortrykt på lønlisten. Vi gør opmærksom på, at der er en anden tidsfrist for behandling af blanketter til 'Automatisk lønbehandling' end der er til blanketter for 'Normal lønbehandling'.
Lønstatistik DA08
Lønstatistik DA08 bruger du til at tilmelde lønmodtageren til lønstatistik. Arbejdsgiver tilmeldes statistik på 'Arbejdsgiver - ændring af oplysninger DA119'.
Lønliste DA77
Denne blanket bruger du til indberetning af lønnen og udfyldes f.eks. med oplysninger om lønmodtagerens timeantal og lønsats. På lønlisten er der nogle fortrykte lønfelter, som sikrer, at lønstatistikken bliver så specifik som mulig.
|
|
Blanket DA03
|
|
|
|
|
|
|
Lønmodtagerkorrektion DA03
Denne blanket bruger du til at rette i en lønmodtagers saldi for indeværende år. Har du eksempelvis udbetalt for meget løn til en lønmodtager, kan du ved hjælp af blanketten få nedskrevet de registrerede saldi.
Det er muligt at modregne AM-bidrag, A-skat og ATP når der rettes saldi for indeværende år. Modregning af:
-
AM-bidrag og A-skat til SKAT vil ske i den næste overførsel til SKAT.
-
ATP-bidrag til ATP-huset vil ske i den næste overførsel til ATP-huset
Rekvisition DA07
Bruges til at rekvirere supplerende materialer.